Download løbesedler, plakater, flyers m.m.
Åbningstale - 4. Juni
Hej, jeg hedder Claus.
Jeg er en af dem, der står til at tabe på de mange reformer.
Vi står her dagen før Grundlovsdag - fordi vi ikke bliver hørt – fordi vi ikke har noget valg.
I dag tager vi vores fællesskab tilbage… og opfordrer alle til at udvise gensidig respekt… for sig selv og for hinanden.
For uden denne respekt så vil vores fællesskab ændres – ændres, så vi alle mister en del af os selv og det at være dansker.
Længe nok er danskere blevet spillet ud mod hinanden, så nu siger vi STOP.
Vi vil ikke længere kaldes for tabere – vi vil ikke længere kaldes for nassere.
Vi opfordrer ALLE til at stoppe op og se situationens alvor.
Det fællesskab som vi skal respektere og tage vare på, er det danske inkluderende, solidariske fællesskab.
Et fællesskab, som inkluderer de udsatte samfundsgrupper - også ledige, syge, handicappede.
Et fællesskab, der er solidarisk og ikke kun handler om et arbejdsmarkedsfællesskab.
Det er ikke længere smart at være dansker i Danmark – vi skal helst være noget andet.
Mange i Folketinget er ved at reducere det danske fællesskab til et arbejdsmarkedsfællesskab…
Et fællesskab for dem, der har fuld arbejdsevne… et fællesskab for dem med fast arbejde… et fællesskab, hvor man skal arbejde mere.
Ja, det er OGSÅ en del af vores danske fællesskab… men det er ikke UDELUKKENDE det danske fællesskab.
Vi betaler altid vores solidariske andel af en regning, og vi påtager os gerne vores andel af fællesskabets pligter.
Men vi vil ikke betale hele regningen alene og samtidigt miste vores rettigheder.
Vedvarende trusler om et kæmpe statsunderskud skader Danmarks omdømme, det gør det dyrere at være dansker.
Det er derfor let at forstå, at de udsatte danskere, som betaler en meget stor regning, har svært ved at forså de mange skattelettelser.
Det er derfor let at forstå, at danskerne er tilbageholdende og sparer op - og derved indirekte skader den danske detailhandel og industri med deres manglende købelyst.
Det er derfor let at forstå, at de danske virksomheder ikke vækster og ikke kan skabe nye arbejdspladser.
Det reelle statsunderskud kan ikke true den generelt sunde danske økonomi.
De svage grupper rammes af økonomiske besparelser, men de rammes også på deres rettigheder og retssikkerhed.
Borte er alt hensyn til love om handicappedes lige adgang til arbejdsmarkedet og til kompensationsprincippet.
I ekspres fart vedtages EU lovene – imens syltes FNs Handicapkonvention og tillægsprotokoller.
Politikerne lægger større vægt på velfærdsrapporter end på den danske grundlov.
Med hver reform ind ad hoveddøren, forsvinder der danske lovgivninger og lov praksis ud af bagdøren. Trin for trin afmonteres den nordiske velfærdsmodel og bid for bid mister vi vores solidariske fællesskab.
Udsatte borgere kommer i klemme i systemet og ansatte i forvaltningen rammes af Tsunami høje papirbunker.
Vi skal forenkle vores forvaltningspraksis og frigøre ressourcer. Ressourcer som kan bruges på alle de områder hvor de i dag mangler – på f.eks. psykiatrien, skoler, sygehuse, ældreplejen osv.
Vi skal tilsikre at klageantallet bliver lavere som resultat af god forvaltningspraksis og ikke ved at begrænse ankemulighederne.
Vi er, som medborgere i fællesskabet, alle ansvarlige for at disse ting lykkes.
Men det forudsætter at den folkevalgte forsamling tager styringen og også styrer efter befolkningens anvisninger.
Mange af de folkevalgte forveksler reform iver med handlekraft og har for vane at sige én ting og mene noget andet.
Vi har haft Folketingsvalg uden omtale af reformerne og deres konsekvenser, og er vi blevet belønnet med løftebrud på løftebrud.
I dag fører man en politisk linje som griner hånligt ad de danske demokratiske traditioner, en politisk linje:
som bryder med danske ligestillingslove og retssikkerhed
som vil skabe større sociale afstande imellem rig og fattig
som vil ramme svage borgere endnu hårdere
som vil indføre større arbejdsudbud, uden nye reelle jobs
som slutteligt bytter den danske velfærdsmodel ud med en europæisk statsmodel
Nok er nok, vi kræver dialog – vi kræver indflydelse og vi kræver retten til vores fællesskab - OG
Bare fordi politikere postulerer noget ofte nok – så bliver det ikke automatisk til sandheder.
Det er i dag, at vi som danskere skal træffe valget: bestemmer de folkevalgte eller bestemmer de danske vælgere?
Politikernes har to vigtige opgaver:
at sikre statens suverænitet jvf. grundloven
at sikre hver enkelt borgers lige rettigheder
Det er ikke parti politik eller blokpolitik, der føres… det er statspolitik.
Tiden kommer måske, hvor karriere politikere styrer vores land som et lille ubetydeligt vedhæng til det store EU fællesskab, men den tid er ikke nu…
Vi vil ikke acceptere:
At mennesker kommer i klemme i systemerne på grund af kassetænkning.
At et fællesskab, som generationer har slidt og slæbt for at bygge op, skal kasseres uden folkelig debat.
Danskere bliver ikke mere raske af de politiske tiltag, de bliver bare mere syge. Som eksempler herpå kan nævnes:
At presse folk til at arbejde mere
At gøre syge mennesker fattige
At forøge forvaltningens arbejdsbyrder
At øge arbejdsudbuddet uden at skabe reelle nye jobs
Disse lovændringer skaber ikke mere Danmark i EU – det skaber kun mere EU i Danmark.
Mennesker på overførselsindkomst er ikke dårlige mennesker – det er bare mennesker, der med reformerne får det dårligere.
Mange kan desværre ikke deltage her i dag pga helbred eller økonomi, så også på deres vegne siger jeg:
Vi kræver dialog – vi kræver indflydelse og vi kræver retten til vores fællesskab.