Hvem er vi?
Arbejdsgruppen ”Folkets Parlament” udspringer af flere FaceBook grupper, hvor specielt den lange debat via STOPfleksjobreformen inspirerede brugerne til at oprette "Folkets Parlament", siden er mange kommet til. En gruppe som føler, at vi trods vores debatter og dialoger med politikerne fortsat ikke bliver hørt, fortsat ikke får indflydelse og fortsat føler os sat uden for fællesskabet. Vi har nu en berettiget frygt for, at denne politiske linje vil fortsætte i de næste reformområder og på sigt måske også rammer ordinære arbejdsløse og andre udsatte samfundsgrupper. Folkets Parlament ønsker at kommunikere det klare budskab, til politikerne, at:
Vi kræver dialog, indflydelse og fællesskab.
Folkets Parlament har derfor taget kontakt til mange af de berørte samfundsgrupper for at markere, at vi ønsker at inkludere og ikke ekskludere de samfundsgrupper, som bliver ramt, og som politikerne har besluttet skal bære den største del af byrden. Vi ønsker at bidrage til fællesskabet, men vi ønsker også, at dette skal ske solidarisk. Uden tab af rettigheder påtager vi os også gerne vores forpligtelser, men vi kræver også at få en dialog, vi kræver indflydelse og vi kræver at få lov til at være en reel del af fællesskabet, herunder også at det sker med respekt for lighed og frihed.
Nærmere oplysninger:
Talsmand Claus Jansson, Mobil 6089 0161, mail cj@hlaug.dk