Demonstration/Folkeforsamling

den 4. juni på Københavns Rådhusplads

 

Download pressemeddelelsen som pdf 

Folkets Parlament inviterer alle danskere til Folkeforsamling for fremme af et solidarisk Danmark med dialog, indflydelse, fællesskab og respekt for det enkelte menneske. 

Folkets Parlament ønsker at bevare det inkluderende fællesskab, som bygger på danske traditioner for solidaritet, lige rettigheder og lige muligheder. Vi tager afstand fra det nye politiske fællesskab, et arbejdsfællesskab som kun sigter på øget arbejdsudbud uden flere reelle jobs – et arbejdsmarkedsfællesskab som er ekskluderende for handicappede og folk med nedsat arbejdsevne – et arbejdsmarkedsfællesskab, der ikke anviser jobs til selv ordinært arbejdsløse. 

Vi ønsker et fællesskab for alle, også for ledige, ældre, syge og handicappede. Et fællesskab som ikke skaber taber- og fjendebilleder, et fællesskab, som bygger på forståelse og tolerance. 

Kom og bliv en del af Folkets Parlament og lad os sammen vise, hvad solidaritet er.

 Københavns Rådhusplads
Mandag den 4. juni 2012 klokken 14:00 til 17:00

Program:

Konferencier

Anne Marie Helger

Musik

Wafande

Indre Klang

Rød Rebel

L. P. Simonsen

Fri Galaxe

Talere

Dennis Kristensen, forbundsformand FOA

Finn Sørensen, Socialordfører for EL

Henning Pedersen, formand for BUPL

Søren Becher, A-kasseleder 3F, Lager, Post og Service, Kbh.

Susanne Olsen, landsformand Dansk Handicap Forbund

Anders Olesen, formand byggefagenes Samvirke, Kbh.

Allan Krautwald, talsmand for Syg i Svendborg

Claus Jansson, talsmand Folkets Parlament

Folkets Parlament ønsker at gøre op med den politiske linje, som f.eks. kun ønsker øget arbejdsudbud uden anvisning af reelle jobs. Folkets Parlament ønsker, at alle borgergrupper via reel dialog kan opnå indflydelse og blive accepteret som ligeværdige medborgere i det rigtige fællesskab. Folkets Parlament protesterer imod regeringens byge af reformforslag, som bryder med den danske tradition for solidaritet og lige muligheder. 

Den nuværende politiske linje udhuler den danske velfærdsmodel og lader de ringest stillede betale regningen for en krise, hvis postulerede omfang er tvivlsom. Besparelser som det nu viser sig, skal bruges til at øge den sociale skævhed ved at give mere til dem, der har mest, og tage fra dem, der har mindst. Skattelettelse på skattelettelse bliver indført i samme vendinger som indeholder ordene "finanskrise" og "statsunderskud". 

Alle tiltag er målrettet at gøre de fattige fattigere. Ikke kun på økonomi, men også på rettigheder og retssikkerhed. Danske ligestillingslove og lovgivningsprincipper sættes under pres, for at de folkevalgte kan gennemføre en politik, som vælgerne ikke har fået lov til at tage stilling til. 

En politik, som ikke blev fremsat under Folketingsvalget, men som har givet en række folkevalgte et mandat, som de nu misligholder ved ikke at varetage de danske vælgers interesser, og ikke sikrer, at den danske velfærdsmodel består. De folkevalgte politikere har ansvar for at sikre alle borgeres lige rettigheder samt nationens velbefindende. Med de nye politiske linjer står de folkevalgte på tærsklen til at bryde danskernes interesser og skabe social ubalance til fare for nationens virke og befolkningens velbefindende. 

Folkets Parlament kræver: dialog – indflydelse – fællesskab. 

www.folketsparlament.dk

 

Pressekontakt: talsmand Claus Jansson, 6089 0161

 

Vi tager forbehold for ændringer i programmet. Eventuelle ændringer kan ses på hjemmesiden.